Unuanceret Politiken-artikel om forældres manglende samvær med deres børn

Politiken har i dag, 11. april 2015, bragt artiklen Børn i alle aldre har brug for deres forældre hver dag“. Artiklen er lavet på baggrund af en nylig undersøgelse fra Psykiatrifonden, og der fortolkes af eksperter på et enkelt spørgsmål:

Hvor ofte laver du daglige aktiviteter sammen med dit barn (f.eks. at lave mad sammen, spise sammen, læse højt, spille, lege)?“.

Resultatet er at “Halvdelen af alle forældre laver ikke noget sammen med deres børn hver dag. Det skader børns udvikling og selvværd, mener eksperter.” Herefter fortsætter resten af artiklen i samme rille om hvor foruroligende det er, at danske forældre bruger så lidt tid sammen med deres børn.

Svarfordelingen på spørgsmålet.
Svarfordelingen på spørgsmålet.

Eftersom hele undersøgelsen ikke er offentliggjort af Psykiatrifonden, så kan vi ikke forholde os til andet end det ene spørgsmål, som hele artiklen bygger på. Allerede her begynder de første alarmklokker at ringe. Valgmulighederne starter ved “Flere gange om dagen”. Derefter kommer “Dagligt” og herefter “Et par gange om ugen”. Eftersom en endog meget stor dele af de danske børn lever som skilsmissebørn, så kan de i sagens natur ikke være sammen med begge deres forældre hver dag, og derfor vil en skilsmisseramt forælder ikke kunne være sammen med sine børn hver dag. Vi kan håbe, at der rent faktisk er taget højde for skilsmissefamilier i analysen, men det virker ikke sandsynligt.

Jeg kan for mit eget vedkommende som gift far oplyse, at jeg ikke føler mig hjemme med nogle af disse muligheder, da jeg ikke nødvendigvis laver disse aktiviteter med mine børn hver dag. Jeg har ofte en dag eller to i løbet af en uge, hvor jeg ikke kommer hjem før børnene sover, og de bruger derfor tiden sammen med deres mor. Det betyder at jeg ikke kan svare “Dagligt”, men samtidig ikke føler at niveauet passer til “Et par gange om ugen”. Hvorvidt mine børn tager skade af min manglende daglige tilstedeværelse, vil jeg ikke forholde mig til her, men blot konstatere, at jeg – og givetvis en del andre forældre  – mangler en svarmulighed som “Næsten dagligt” eller tilsvarende.

Det havde været noget mere brugbart hvis spørgsmålet havde været vendt på hovedet til at lyde:

Hvor ofte laver dit barn/dine børn aktiviteter sammen med en af eller begge deres forældre (f.eks. at lave mad sammen, spise sammen, læse højt, spille, lege)?

Jeg er overbevist om at svarfordelingen i så fald ville have været væsentligt anderledes fordelt end ovenstående grafik fra Politiken.

Andre problemstillinger som artiklen bringer op er med til at fremstille undersøgelsen endnu mere ensidigt og unuanceret:

  • Det er et problem at forældrene ikke bruger daglig tid med sine teenagebørn. En gennemsnitlig teenager er ikke hjemme hver dag, da de bruger tid sammen med venner og på fritidsaktiviteter. Jeg vil først være bekymret som forælder, hvis jeg rent faktisk havde barnet hjemme alle ugens dage til aftensmåltider, da det vil kunne tyde på sociale udfordringer mere end harmoni og familieidyl.
  • Artiklen bygger på et eneste spørgsmål. Det er i sig selv ensidigt og er med til at fjerne alle muligheder for nuancer.
  • Det ene spørgsmål er udelukkende baseret på kvantitet, og ikke kvalitet. Jeg vil vove den påstand at det snildt kan lade sig gøre at have et velfungerende forhold til sine børn, selv om man ikke laver aktiviteter hver dag, hvis bare man er helt til stede i situationen, og giver børnene sin fulde opmærksomhed. Jeg vil ligeledes vove den påstand, at der kan findes mange eksempler på dårlig kvalitet i samvær med børn, selv om man er sammen hver dag. Vi bliver med andre ord ikke præsenteret for hvorvidt man som adspurgt forælder mener at familiesamværet fungerer godt og at ens børn i øvrigt trives.

Artiklens vinkel er i mine øjne med at til skubbe til alle forældres tvivl, om de nu gør det godt nok. Intet mindre end dagligt samvær er godt nok ikke denne sammenhæng. Alle andre bliver stigmatiseret som dårlige forældre, eller i hvert fald forældre der godt kan gøre det bedre. Det er en unuanceret fortolkning på et spørgsmål, som i sig selv er unuanceret, og derfor på ingen måde kan give et repræsentativt billede af kvaliteten af forældres samvær med deres børn i danske familier.

Jeg håber vi får lov til at se hele undersøgelsen, men skaden er sket, og vi er endnu en gang blevet stemplet som dårlige forældre.