Barselsramt

Efter at have holdt fri/orlov sammen med min kone i december måned er jeg nu sprunget ud i den rigtige orlov. Det er dejligt at kunne bruge noget tid sammen med den yngste på egen hånd, men der er afgjort også masser af praktiske ting at bruge tiden på, når der samtidig er to større børn, der skal bringes og hentes i børnehave og skole.

Friheden fra job giver også anledning til at følge lidt mere med i den offentlige debat om forskellige emner. Især debatten, om hvorvidt fædre skal have øremærket barsel i ligestillingens navn, synes jeg er ret interessant, omend jeg synes der mangler en del nuancer, så det hele ikke bliver så ensidigt i fremstilling for eller imod. Men det har samtidig også givet mig anledning til at tænke lidt dybere over hvad min egen holdning til emnet egentlig er, og være i stand til at argumentere sagligt for min holdning.

Når jeg føler mig helt afklaret til at det sidste (saglig argumentation), vender jeg stærkt tilbage om endnu et indlæg om det samme. Men nu er det på tide at komme i seng. Den yngste har fået feber og vi har en nat med ukendt forløb foran os.