Kategoriarkiv: Politik

Ønsker til den fremtidige kurs for de konservative

Efter Det Konservative Folkeparti har fået ny formand er nedenstående et menigt partimedlems håb om den fremtidige kurs.

Klare politiske budskaber med substans
Først og fremmest er der behov for at få kommunikeret hvad det vil sige at være konservativ. Og forklare hvorfor er der behov for de konservative i dansk politik. Det kræver nogle politiske mærkesager, der bliver kommunikeret klart ud. Jeg er helt enig i sangen om at der er mange flere konservative derude, end der er konservative vælgere, men de konservative landspolitikere har ikke gjort et særligt godt stykke arbejde i de senere år for at markere en skarp konservativ profil.

Dernæst vil en vis politisk tyngde og substans i budskaberne være gavnligt. Hvis det største kritikpunkt over for folkeskolereformen er de tvungne lektiecafeer, så er den nok ikke så slem endda. Og så bør man nok overveje at se sig omkring efter noget andet at bruge den sparsomme taletid i medierne til.

Jeg savner derudover noget hjerte og integritet i det som politikerne foretager sig. Alt for ofte virker seneste udmelding som en søgen efter det ledige standpunkt i den borgerlige blok. Det vil være langt mere klædeligt at erklære sig enig med de andre partier på de områder, hvor der ikke  er væsentlige uoverensstemmelser. Det ville i det hele taget være opmuntrende at se partier melde ud, når de øvrige partier kommer med gode forslag, der er helt i tråd med ens egen politik.

Fokus på budskabet – ikke på modstanderen
Hold fokus på hvad de konservative gerne vil gennemføre. Det betyder at der ikke er behov for politisk mudderkastning med lange fortæller om hvorfor de andre partier eller politikere ikke kan leve op til deres løfter eller konstant at søge efter at stille de øvrige partier i en ugunstig situation. Til partiets forsvar skal det dog siges, at det ikke har været mit indtryk at dette er sket i de senere par år.

Gå efter indflydelse – gå ikke efter urealistiske krav
Uanset om man er formand for Folketingets største parti eller er blandt de mindste, så handler landspolitik om at kunne tælle til 90 mandater. Og det betyder, at det ikke er muligt at få gennemført nogle former for politik uden at gå på kompromis med sine politiske målsætninger. Dansk politik har igennem de sidste 10-15 år imidlertid taget en uheldig drejning, hvor det åbenbart anses som et nederlag, hvis partier ikke får gennemført deres politik nøjagtigt som det blev fremført i deres politiske program. Politikerne og pressen i fællesskab har skabt et klima, hvor der åbenbart ikke er tilladt at være tilfreds med at have opnået indflydelse i et politisk parti. Hvad jeg virkelig har savnet har været kommentaren om at et forlig helt sikkert ville have set anderledes ud, hvis de konservative havde kunne diktere slagets gang, men at man nu engang er tilfreds med den indflydelse der er opnået. Det gælder som oppositionsparti, men i lige så høj grad som regeringsparti. Hvis det havde været legitimt for de konservative i VK-regeringstiden at fortælle hvor de var gået på kompromis og hvordan tingene ville have set anderledes ud med dem alene ved roret, så havde det været noget nemmere for dem at definere en profil. I stedet druknede de som et ideologiløst vedhæng til Venstre og Dansk Folkeparti. Den samme fortælling kan i en vis grad bruges om SF i deres nylige nedtur.

Ønsket herfra er med andre ord at være tilfreds med hvad der kan opnås, og derefter være skarp i kommunikationen af hvorfor uden at acceptere pressens higen efter konflikt og løftebrud.

Ovenstående ønsker kommer fra en hverdag meget langt væk fra Christiansborg, Og den afspejler et ønske om at profilere sig på en konservativ profil i stedet for at springe frem efter hvad der vil give mere opbakning i næste flygtige meningsmåling. Lad Det Konservative Folkeparti vise sit sande ansigt, og jeg er overbevist om at det vil give stemmer på langt sigt.

Statsministerens nytårstale var til gengæld god, men …

Efter at have skoset Dronningens nytårstale for at have fint indhold, men manglende form, så var det lige omvendt med statsministerens nytårstale. Den vandt på formen, god rød tråd og ganske sikker leverance. Der var slet ingen tvivl om at den var fint gennemarbejdet og øvet. Overgangene fungerede godt, og hun havde helt styr på sætninger og leveringen i øvrigt.

Hvad indholdet angik, så det er en anden sag. Kritikken for manglende internationalt udsyn og mangel på både miljø og Europaparlamentsvalg er sikkert ganske berettiget. Og at de offentlige ansatte og ældre skulle have så meget taletid kan sikkert også kritiseres. Hendes udfordring er bare i modsætning til dronningen at statsministerposten ikke har samme respekt, så uanset hvad hun havde valgt at tale om ville det være blevet mødt med kritik.

Men den var i al fald flot leveret.