Kategoriarkiv: Samfund

Kommentarer til Dronningens nytårstale 2013

Jeg pippede i går at jeg synes Dronningens nytårstale var usammenhængende og uden de store budskaber. Twitter giver ikke meget plads til konstruktiv kritik, så et kortere indlæg følger om hvorfor jeg havde det som førstehåndsindtryk.

Jeg har læst talen igen her til morgen, og skal med det samme understrege at dette blot er min ydmyge holdning, og at jeg hverken har den store erfaring som taleskriver eller retoriker. Og dette bliver også blot nogle korte betragninger omkring hvad jeg manglede.

Talen består af seks afsnit.

Første afsnit: Hilsen til samfundets svageste og de der hjælper dem.
Talen starter direkte med dette afsnit, og der mangler først og fremmest en indledning af en eller anden form. I det mindste et “Godaften” til at markere at nu går vi i gang.

Pointen med afsnittet er at sende en hilsen til samfundets svageste og de mennesker, der hjælper dem. Det er en rigtig god ide, men måden talen kommer derhen ved at nævne om udfordringer en moderne familie kan have i højtiden bliver malplaceret. Især fordi Dronningen under oplæsningen lignede en, der læste det for første gang, og nok sjældent har bekymringer om hvorledes andre tænker om Kongehusets traditioner. Derfor kan det minde om sidste års tale, hvor vi blev belært om at opføre os ordenligt på internettet af en, som nok aldrig har åbnet en browser.

Så hilsnen til de svageste er god og relevant, men afsnittet ikke godt nok gennemarbejdet og ikke godt anvendeligt som indledning på talen.

Andet afsnit: Vi må ikke blive et småligt land
Kort og godt afsnit, og det bliver med stor sikkerhed også hvad talen vil blive husket for. Nemlig passagen om:

“Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land.”

Det indeholder gode og skarpe pointer og går lige på klingen af hvordan vi bør opføre os.

Tredje afsnit: Husk nærværet
Også et kort afsnit, som måske er for kort? Der bliver i hvert fald kun stille spørgsmål ved om vi nu også kommer hinanden nok ved, men der kunne med fordel have været bare en ekstra sætning om problematikkerne ved at glemme nærværet.

Fjerde afsnit: Jødeforfølgelse
Herefter springer vi direkte til et historisk tilbageblik om hvorledes de danske jøder under besættelsen blev hjulpet af uselviske danskere fra alle samfundslag fra forskellige kulturbaggrunde, og at vi skal huske ikke at lade forskelligheden stå i vejen for at hjælpe hinanden.

Femte afsnit: Hilsener til hele Rigsfællesskabet 
Det længste afsnit i talen, men indeholder ikke meget ud over de traditionelle hilsener til hele Rigsfællesskabet – ikke mindst det danske mindretal i Sydslesvig kan være glade for at blive nævnt i denne omgang. Overgangen til dette afsnit fungerer godt, og giver en god tråd.

Kommentaren om den smeltende indlandsis, kan være potentiels farlig, men er vel mest af alt ment som at vi skal være i stand til at udnytte de muligheder der byder sig, samtidig med at vi også er i stand til at beskytte både kultur og natur i Grønland.

Sjette afsnit: Afslutning
Der bliver taget flere tilløb til en afslutning, og det gør talen hakkende til sidst. Sætningen “Nu er der kun tilbage at sige tak for i år.” og minder ikke om noget der burde finde vej ind i en formel tale. Hvis afslutningen havde været bedre gennemarbejdet ville det have givet en langt bedre udgang på talen og dermed også et bedre indtryk afslutningsvist. Nu bliver det i stedet hakkende, og usikkert.

Konklusion
Indhold er bedre end form, og det er ærgerligt; for overordnet set har talen nogle gode temaer og pointer, men den glider ikke særlig godt. Der mangler bedre overgange mellem de forskellige afsnit, og det er ærgerligt for det er noget, der som regel kan løses ret enkelt. Overgangen fra fjerde til femte afsnit er lavet ganske enkelt og fungerer rigtig godt. Det mangler bare for de øvrige afsnit.

En ordenlig indledning og en bedre bearbejdet slutning ville også have give en langt bedre indpakning.

Derudover blev indtrykket også forværret af at HM Dronningen ikke var i topform på dagen, og flere steder gik kløjs i talen, hvilket kunne have været undgået hvis sætningerne havde været bedre gennemarbejdet og mere flydende undervejs.

Jeg glæder mig til en god Nytårstale 2014.

En ungdom uden alkohol

 

Inspireret af den netop genopståede debat (se f.eks. Berlingske eller hør P1) omkring alkoholkulturen i Danmark kommer her min version af hvordan en ungdom uden alkohol har været.

Jeg har ikke været beruset i de sidste 12 år. Jeg stoppede med andre ord med at drikke, da jeg var i starten af tyverne. Det var ikke et valg som jeg traf af egen fri vilje, men et valg, jeg blev tvunget til at tage. Jeg begyndte ret pludseligt at få voldsomme migræneanfald i stedet for tømmermænd. Det tog lidt tid at finde ud af den nøjagtige årsag, men da det stod klart for at mig at prisen for at drikke to øl på en aften kunne være op til to dage i sengen, så gav det sig selv at det var det ikke værd, uanset hvor god en fest, jeg måtte gå glip af.

Min nære vennekreds var hurtige til at acceptere at jeg ikke længere drak, og jeg har aldrig følt noget afsavn i forhold til dem. Men det har afgjort været en hæmsko i forhold til at møde fremmede mennesker i byen, til firmafester eller i studietiden. Man bliver betragtet med en vis skepsis, når man hele aftenen kun drikker cola eller kommer med egne alkoholfri øl (der findes faktisk alkoholfri øl, som smager ganske godt).

Jeg har aldrig følt mig presset til at drikke alkohol, men jeg er ganske ofte blevet mødt med undren over hvorfor jeg ikke festede på lige fod med resten af selskabet.

Da jeg i sin tid startede på mit studie var det i forbindelse med rustur og intro-fester at de fleste relationer blev knyttet. På en fire dages rustur, hvor det primært handler om at drikke og feste, der bliver man socialt kørt bag om dansen af en grupperelation, der bliver dannet i en brandert. Det kom for mit vedkommende til at præge det meste af mit bachelorstudie, at jeg aldrig fik knyttet de indledende bånd med mine medstuderende.

I mit arbejdsliv har det været en del nemmere, da alkohol heldigvis kun spiller en rolle til firmafester. Og her kan det ligefrem være en fordel at kunne huske hvert et ord og sandhed, der er blevet sagt i løbet af en aften. Men alligevel har jeg måtte forklare mit manglende indtag af alkohol gang på gang. Nogle gange har jeg så fortalt den rigtige grund, selv om jeg dybest set ikke føler at mit sygdomsliv kommer andre ved. Andre gange kan jeg bruge en undskyldning om at være i bil.

Den danske kultur kan ganske enkelt ikke rumme, at man ikke drikker bare fordi man ikke har lyst. Der skal være en grund. Og det er for mig den største advarselslampe, at det betragtes som unormalt, når man ikke drikker.

Alkohol er så tæt vævet sammen med enhver form for socialt samvær i Danmark, at det er næsten umuligt at gebærde sig blandt andre uden at man selv indtager alkohol eller i det mindste lader som om. Det starter allerede med ungdomsfesterne og halballer, hvor man mødes og drikker sig en kæp i øret før festen og senere gemmer flasker rundt omkring i buskene for at holde det ved lige. Senere er det helt åbenlyst ved fester på ungdomsuddannelser, at det handler om at få en brandert op at køre så hurtigt som muligt. På et tidspunkt kammer det heldigvis over for det fleste, og så bliver det pinligt at være sanseløst beruset. Her gælder det mere om at bære sin brandert med måde, så man dog selv kan finde hjem ud på aftenen. Men det ændrer ikke ved at alkohol er det sociale bindeled i stort set alle sociale sammenhænge.

I dag har jeg lært mine egne grænser og krop at kende så godt, så jeg godt kan nyde en øl eller glas vin i ny og næ, og jeg er givetvis også i stand til at blive fuld uden større tømmermænd end alle andre plejer at få, men nu har jeg ganske simpelt ikke lyst til at blive fuld eller ligge brak dagen efter. Jeg synes ikke at det er det værd. For det første føler jeg et ubehag og mangel på selvkontrol ved at være påvirket, og det giver for mig ingen mening at være ramt af en tømmermandstilstand som jeg selv har påført mig. Men det har taget mange år at blive så sikker på mig selv, at jeg ikke længere til enhver fest føler at jeg går glip af noget, når stemningen bliver løftet på grund af alkoholens indtog.

Danmark lader til at stå ret alene med den alkohol-kultur som vi har, så det kan tilsyneladende godt lade sig gøre at komme igennem en ungdom uden at skulle drikke sig fra sans og samling hver weekend. Og det kan tilsyneladende også lade sig gøre at drikke med måde eller helt at lade være uden at man bliver stemplet som unormal. Men hvordan får vi vendt stemningen herhjemme?

Det er værd at hente inspiration fra kampen mod rygning. I mine ungdomsår var det sejt at ryge til fester, men samtidig respekterede man dem som ikke røg af princip. I dag er stemningen efterhånden vendt mod rygning, og færre unge begynder at ryge. Det har taget mange år at nå så langt, og jeg tror umiddelbart ikke at det kan gøres hurtigere med alkohol.

Derudover er der behov for at både forældre og skoler kommer på banen og ved fælles indsats tør blande sig i den livsstil som deres børn og elever fører. Jeg tror ikke på at man kommer langt med deciderede forbud, men begrænsninger og fornuft kan godt trænge ind. Det kan for eksempel gøres ved at tage mere ansvar til fester på ungdomsuddannelser og ungdomsfester generelt ved at udstikke retningslinjer om at sanseløst beruselse ikke er acceptabelt og at forældrene vil blive ringet op. Det bør også kunne lade sig gøre at skabe nogle miljøer omkring disse fester, hvor det bliver vist at man godt kan have det sjovt uden nødvendigvis at være drukket fra sans og samling.

Forældre skal have modet til at blande sig i deres teenageres liv og ikke acceptere undskyldninger om vennerne passer på hinanden, hvis det er helt tydeligt at ens barn har mere end normale tømmermænd dagen efter. Og det selv samme forældre skal selvfølgelig ikke bruge enhver familiefest som lejlighed til at drikke sig en kæp i øret, så børnene får en opfattelse af at det er helt okay at drikke.

Hvis du allerede i ungdommen får skabt en stemning om at sanseløs beruselse ikke er et ideal, men i stedet er kikset, så vil det også smitte af, når samme ungdom senere i livet indtræder i de voksnes rækker. Men for at det virkelig skal have effekt, så er der er behov for at alle generationer udviser ansvarlighed og vi får vist at det faktisk godt kan lade sig gøre at have det sjovt uden at der skal drikkes voldsomt samtidig.